NB! Leveres med både 6 stk. V-pløkker, barduner og 2 stk. tarpstænger på 260 cm.
Hvis du ikke mener at have behov for et telt, men stadig ønsker den fornødne beskyttelse mod let regn og dug, er denne store og meget lækre Kari 20 m2 Diamond Technical Cotton det perfekte valg, enten alene eller som udbygning på dit telt.
Perfekt, når der skal laves svalende skygge eller blot til alsidigt brug herhjemme i Skandinavien under forskellige vejrlig. Alternativt kan det selvfølgelig bruges som et ekstra shelter ved siden af eller sammen med det eksisterende telt eller som et socialt mødested mellem flere telte, hvor man kan mødes og drøfte dagens såvel som morgendagens eventyr uden at skulle bekymre sig om vejret – med mindre det stormer en halv pelikan, forstås.
Kari 20 m2 Diamond Technical Cotton er fremstillet af det fantastiske Technical Cotton™, som er en fantastisk bomuld/polyesterblanding, hvor alle sejl(!) er sat ind for at komme kondensproblemerne til livs og gøre indeklimaet optimalt. Og så holder dette rivstærke og på ydersiden specialbehandlede materiale samtidig forbavsende meget vand ude, da det dels – som nævnt – er behandlet på ydersiden og da tekstilet dels har nogle nærmest fortættende egenskaber, når det bliver vådt. Men den store fordel ved denne dug er, at det giver et langt, langt bedre indeklima og minimal kondensdannelse, sammenlignet med de traditionelle tarps! Desuden er metervaren mere UV / UVA-resistent end nylon og traditionelt polyester – det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et nylonsejl uden at falme og mørne.
Tarpen overdækker ca. 20 m2, er 740 cm. lang og måler op til 575 cm. i bredden fra spids til spids. Hver side måler 475 cm.
I de forstærkede metaløjer er det muligt at fastgøre ekstra tarpstænger eller en tilsnittet kæp, hvis det er nødvendigt, og i de øvrige øjer er fastgjort de medfølgende barduner og bardunstrammere, så tarpen står spændt godt op, når vinden tager fat.
En meget alsidig og veludformet tarp, som holder til lidt af hvert.
















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.