Denne meget alsidige Universal Porch Tarp fra danske Robens kan med den medfølgende højdejusterbare stålstang enten anvendes som en fritstående tarp, eller også kan den fikst fastgøres med kroge på de nyeste Robens Klondike-, Chinook- og Apache-modeller som en ekstra beskyttelse af døren mod vind og regn, så du kan entrere teltet i tørvejr.
Universal Porch Tarp er fremstillet af Robens’ eget ekstremt tætvævede HydroTex®, som er sammensat af 65% polyester og 35% bomuld. Et utrolig lækkert og imprægneret materiale, som grundet den høje grad af åndbarhed giver et fantastisk klima under dugen, men som samtidig – grundet nærmest fortættende egenskaber, når det bliver vådt – faktisk er forbavsende vandtæt. En let regnbyge preller af, og når regnen tager til, vil bomuldsfibrene i materialet udvide sig, så materialet bliver helt tæt. Det kan føles fugtigt på indersiden, men regnvandet løber ikke igennem!
Robens Universal Porch Tarp måler 420 x 210 cm. og leveres som nævnt med højdejusterbar stålstang med en diameter på 22 mm. og som kan indstilles i længder mellem 175 og 230 cm, justerbare og reflekterende barduner og det rette antal pløkker.













Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.